Jens & Kirstens hjemmeside

Kære venner!

Vi er nu kommet tilbage til Danmark efter en uforglemmelig tur til Bangladesh. Den sidste tid var noget hektisk, der var mange der skulle tages afsked med og så var der lige Christians hus der skulle igennem en større renovering.

Det var dejligt at få Christian godt og vel tilbage fra Tanzania. Han havde fået hvilet ud det var godt for ham.

Kun få dage efter hans hjemkomst måtte han igen en tur til Dhaka for at få visa. Han havde fået arbejdstilladelse og security clearence og det betyder han kunne aflevere sin visa ansøgning. Hvornår han så får visa'et, ja det vides ikke. Han kan nu fortsætte sit arbejde for en tid.

Vi var med i Dhaka og var på handlen, der er utroligt meget at få nu, ikke som da vi var der. Suvenier forretningerne er der en del af og de bugner med ting, lavet i Bangladesh. Meget af det er virkelig godt og brugbart også i vesten.

Christian skulle også købe skolebøger, jeg tror han fik dem alle, det er ikke altid det lykkes.

Tilbage til LAMB hvor håndværkerne var gået igang med at renovere det dobbelthus, hvor Christian har den ene halvdel.

Taget der er et blikplade tag skulle skiftes, dvs. det var kun de plader der var hullet der blev skiftet ud med nye. Det af de gamle der kunne bruges kom op igen, da det hullede var blevet klippet væk. Der smides ikke noget væk, alt kan bruges.

Loftpladerne der var skjoldede af efterladenskaber fra vildkatte, duer, slanger osv. blev også skiftet ud og skulle have været klippet til og genbrugt, men det ville Jens ikke gå med til, så han betalte for nye spånplader som loftsbeklædning. Ligeledes købte han maling til vægge og lofter. Ellers var der blevet kalket hvidt med et blåligt skær.

Arbejde tog ret lang tid da der kom 4-5 helligdage i vejen, det var muslimernes næst største helligdag, hvor de slagter en masse dyr som offer soning for deres synder. Der er også nogle der siger det er fejring af Abrahams offer på Moria bjerg, Muslimerne siger det var Ismail, medens vi siger det var løftesønnen Isak der skulle ofres.

Huset blev færdigt og vi kunne flytte Christians ting på plads igen, dejligt. Han har nu et fint hjem.

Den sidste weekend vi var I Bangladesh, var vi en tur i Sunderban. Det er et natur reservat i deltaet i det sydlige Bangladesh hvor der er Tigere. Vi tog toget fra Parpatipur til Kulna, en tur på godt 9 timer. Vi havde sovekupè,
det var nu ingen fornøjelsestur, så det var godt at komme ombord på båden der skulle sejle os ned til Sundaban. Der fik vi fine køjer at sove i. Turen derned tog hele dagen og vel indtil midnat.

Det var en rigtig god tur, hvor Jens og jeg mindedes turene med Elida for snart mange år siden. På turen så vi nu mest fugle og nød sejlturen ned gennem urskoven. Den dejlige stilhed. Delfinerne der legede i vandet omkring
båden.

Den første morgen vi var der sejlede vi i en robåd ned af en mindre flod længere ind i urskoven i håb om at se Tiger og krokodiller.

Men vi mødte nu ingen tiger eller flodheste. Vi så friske spor i vandkanten og friske var de for det var Ebbe på det tidspunkt vi så dem ( Kl 6.30 morgen) og det var ikke helt lyst. Vi så og hørte flere forskellige fugle. Efter et par timer var vi tilbage på båden til et dejligt morgen måltid.

Derefter var vi igen på tur, men denne gang var det på gå ben gennem et åbent natur område, Også her så vi kun spor efter tigerne. Turen endte ved den Bengalske bugt hvor vi alle fik en kølende svømmetur, inden turen gik tilbage til skibet.

Eftermiddagsturen gik, ned af en tredje flodgren, heller ikke der var der tigere eller krokodiller at se. Efter en hyggelig grillaften på dækket, begyndte turen tilbage til Kulna. Vi skulle med nattoget den følgende aften tilbage til Parpatipur.

På en sådant tur ser vi Guds forunderlige skaberværk, alt er så anderledes og så smukt. Uberørt af mennesker. På grund af at flodvandet er salt, nogle gange mere end andre, så indretter plante og dyrelivet sig efter det, for at kunne overleve.

Jordbunden er så våd at trærødderne ikke kan ånde, men så har de mange ånderødder som stikker op af jorden.

På de lange sejlture var der rig lejlighed til at snakke og læse bøger, enten om dyrelivet i Bangladesh, eller medbragt litteratur. Jeg læste en beretning skrevet af nogle missionærer der blev i Bangladesh da Bengalerne, kæmpede sig fri af Vestpakistan. Det var en røstende beretning, virkelig mange Bengaler gav deres liv for et frit Bangladesh. Det var også en beretning om Guds omsorg for sine ( Bangladeshi og ikke Bangladeshi), selv om kuglerne og trusler føg omkring ørene, og truslerne var mange. Ingen udlændinge mistede livet ifølge den beretning.

Vel tilbage ventede et par afskeds receptioner, en for alle og på Bengalsk vis, med taler og noget meget stærkt i en bolle og sød the med mælk. Der var bestilt til 200 fra det nærliggende hotel, der var lidt til patienterne, men kun på mandsafd.

I kirken var der også afsked for os og vi fik gaver, hvad vi ikke havde forventet.

Mandag aften var der en samling hos tre af missionæerne, og der var der også en del fremmødt.

Det bedste ved alle disse samlinger var, at vi blev opfordret til at komme tilbage og gerne i længere tid. Så det kan være vi tager afsted igen.

Der blev ved med at komme nogle for at sige farvel lige til vi satte os ind i bilen og kørte. Det var lidt fustrerende for os, da vi gerne ville have haft de sidste timer alene sammen med Christian.

Turen til Dhaka gik fint og vi havde en god dag i Dhaka inden vi skulle videre hjemover. Vi mærkede intet til urolighederne. Der havde været nogle artikler i avisen som fordømte tegningerne JP havde lavet.

Vi kan kun sige vi har haft en virkelig dejlig tid i Bangladesh sammen med Christian, kristne fra de menigheder vi kender, men også med muslimer, vi har kendt i mange år. og dem vi mødte denne gang. Vi mødte kun venlighed og
respekt hvor vi færdedes.

Ligeledes var det godt at mærke vi var en del af fælleskabet på LAMB.

Tak til jer der har bedt og tænkt på os den tid vi var i Bangladesh.

I må gerne fortsætte med at bede for det folk at der må komme fred og at de muslimer der bliver kristne må stå fast, for selv om der bliver sagt der er religionsfrihed, så er der lang vej før det er en realitet.

Kærlig hilsen

Jens og Kirsten

Så er det igen blevet Julebrevstid. Og I ønskes alle en rigtig velsignet jul og godt nytår.

Det er tiden vi ser tilbage og mindes hvad året har bragt af forskellige oplevelser, glade som mindre glade.

Lige efter nytår rejste Britta med fam. til Tanzania. Der blev meget tomt, og vi savnede dem meget i begyndelsen. Det gjorde ond når der kom en SMS der fortalte nu havde den og den fået malaria. Jeg tror de alle har haft en omgang, men det kan heldigvis behandles med det samme.

I beg. var vi i kontakt med hinanden næsten dagligt, da sprogskolen var overstået måtte vi til at nøjes med hver 14 dag.

Det er andre tider end da vi var i Bangladesh, tak og lov for det. Selv herfra kan vi få SMS'er.

Så var der Jens's fødselsdags fest, det blev for ham en rigtig god fest som han stadig glæder sig over.

For nogle af pengene er der købt bibler til undervisningen i skolen, det beløb I gav til Christian's arbejde rækker langt, og der er flere ting på ønskelisten.

Vi nyder rigtig meget at være i Bangladesh igen og i nærheden af Christian. Vi bor i et gæsterum uden køkken. Så vi spiser sammen med Christian, som har en til at lave mad og gøre lidt rent for ham. Vi bruger meget tid på hospitalet, hvor vi gerne må besøge patienter og bede for dem, hvilket er meget naturligt her. Man tror selvfølgelig på en Gud. De fleste beder til Allah naturligvis. Man har jo lov at bede til hvem man vil.

Vi har besøgt gamle venner, og et par menigheder hvor de fleste igen var gået tilbage til Hinduismen. - Det var jo meget trist.

Men vi har da også haft gode oplevelser.

Bl. andet i en landsby hvor Susil Biswas, som var evangelist mens vi var her for mere end 20 år siden, bor. Han havde et stykke land som kun han troede der kunne gro noget særligt på fordi det var meget sandet.

Han havde fået lidt penge af en dame fra New Zealand som havde tiltro til ham. For de penge har han bygget et flot børnehjem, hvor der var 15 for os at se glade drenge der også havde det godt. De går i skole, læser lektier og hjælper til i den store have, hvor det bugnede med store frugttræer. Og for enden af jordstykket havde 3 - 4 fattige familier fået huse at bo i.

Det har været fint vejr hele tiden medens vi har været her, varmt om dagen og koldt om natten, da der ikke er varme i husene. Så ind til kl. ca. 10 om formiddagen må vi pakke os lidt ind for ikke at gå til øøhh!! Nå.- vi har det utrolig godt, har ikke været syge bortset fra en kort omgang influenza. Det er lige så træls som hjemme i DK.

I dag er der skolefest med julespil og andre happenings. Derefter er der ferie til den 8 jan.

Christian har gruelig travlt, der er ca. 60 børn og 5-6 lærere foruden Christian. Der er 8. klasse trin.

I julen skal vi være her. Christian tager til Tanzania for at være sammen med sin bror Martin og Britta med fam der rejste derned i jan. for snart et år siden. Det er en gammel aftale så det vil vi ikke lave om på. Og så trænger han til at komme lidt væk, og se noget andet.

Det har været en træls tid for ham og andre med visa situationen, meget bedre bliver det nok ikke sidst i jan. hvor det visa der blev givet kun gælder til sidst i jan.

Vi flettede julehjerter med nogle af skolebørnene og det slog mig, at hjerter som vi dekorere med er et symbol på kærlighed og det er det Julens budskab handler om. Gud viste os sin kærlighed ved at sende sin søn Jesus Kristus. Ikke kun for hyrderne på Bethelems marker, men også for os af i dag. Her i Bangladesh og hjemme i Danmark, ja til hele verden.

Må den fred Englene sang om julenat for hyrderne på Bethlehems marker fylde alle hjem og hjerte denne jul.

Mange kærlige hilsner fra

Christian, Jens og Kirsten