Jens & Kirstens hjemmeside

Kære Venner!

Så kom dagen hvor vi kunne skrive det første brev her fra Bangladesh.

Efter flere dage med at vente på alle brikker skulle falde på plads kunne billetterne til Bangladesh printes ud den 15 nov. kl 16.

Vi stod tidligt op for at kunne være i Københavns lufthavn 8,45 den 16 nov.
Det var Lene der kørte os, hun kunne så ved samme lejlighed køre et "Rugbrød" til Fyn. Vi kan kun varm anbefale Lene som chauffør. Selv om vi måtte have 35 kg. med hver var det svært at holde sig indenfor, vi fik lov til at have et par ekstra med. Christian kunne få marcipan og nugat til at lave julekonfekt af.

Torsdag morgen kl 06,23 Bangladesh tid satte flyet hjulene på bangladesisk jord. Det havde været en behagelig tur hele vejen. Der var flest Bengaler med ombord så sproget lød i vore øre inden vi nåede herud.

Der er sket meget siden vi var her for 5 år siden, der er mere rent, det skyldes helt sikkert ar det lige har været Eid, muslimernes største højtid efter en måneds faste, og at der lige har været et møde for en del østlande SAARH.
Lufthavnen er stor og flot den ligner en europæisk lufthavn med alle de duty fri forretninger. Det tager bare en tid så lang at komme igennem tolden. Hvorfor tjae!!!!

Christian stod og ventede på os og han havde bil, så det var let at komme ind til hvor vi skulle være indtil på lørdag.

Vi bor hos præsten for den Internationale Kirke her i Dhaka Richard and Carol Waddel, et hyggeligt par fra Sydafrika.
Dagen har vi brugt sammen med Christian til at handle i han havde en liste så lang, men hvad gør det når han finder det han er sendt for.
Trafikken er en oplevelse for sig, alle køre ud og ind mellem hinanden, der er en "skøn koncert" fra dem der har en bil eller babytaxi, "anden" instrumentet er riksaw'ernes cykleklokker. Ind imellem kommer der et stort
fly der kan overdøve de fleste andre lyde. Vi så enkelte tigger børn og voksne.

Mandag den 21 nov.

Vi er nu godt ankommet til LAMB, har hilst på en masse folk både udlændinge og nationale, det går rimeligt med at forstå og tale bengali dejligt, lige nu får vi en kop dejlig bangla the uhm : - ).
Turen op til LAMB med toget gik også godt, vi havde en kupe for os selv, så vi kunne bare brede os som vi ønskede. Vi sov også da der var en køje over sæderne der kunne slåes ned. Med op fulgtes vi med Chris der er dokter på
LAMB, hendes speciale der Comunity Healt Care. hvor hun især har ansvar for at uddanne bengaler til bedre at tage vare på de især fortidligt fødte børn.

Det er dejligt at være her igen, det ser ud som om der ikke er den fattigdom som før. Folk er bedre klædt, husene er mange steder bygget af tin plader ( jeg vil dog nødig bo i sådant et hus).
I Dhaka var der meget renere end vi har set før, biler og babytaxier var i bedre stand, babytaxierne er nu gasdrevet så de forurener ikke som de gamle totakts diseldrevne gjorde. Busserne er stadigvæk gamle vrag at se på, og
går en bil i stykker ja så bliver den stående der den gik i stå til den kan køre igen. Falk er ikke opfundet i BD endnu, kun ambulancer.
Lige uden for hvor vi bor køre de ler, til fremstilling af mursten, med traktor, men vognen læsses med håndkraft.

Da vi kom til landet og ville sende beskeder hjem og til jer om vores ankomst var der bare ingen af vore tlf. og computer der fungerede. Der skulle nye tlf. kort til vore tlf. men de kan åbenbart ikke modtage SMF.
Først igår fik vi forbindelse til Bedstemor og Karen Marie og Kurt ved at ringe. De har det godt.

Så troede jeg at den ledning som er til fars barbermasline kunne bruges til computeren, men ak nej, heldigvis havde Chr. en der kunne, så nu kan jeg skrive breve igen.

Vi har fået et dejligt værelse og bad i kirkens gæstehus, sengen er ikke så hård som for 20 år siden og denne gang har jeg ikke fået loppebid som jeg plejer når vi kommer herud dejligt, det er kun myggene det er efter os.

Jens har det rigtig godt med at være her, føler ingen besvær i det hele taget. Vi er bare så taknemmelige over at vi kan være her igen og i længere tid denne gang. Der er virkeligt blevet bedt for oncel Christian's father af alle herude. Gud har hørt bønnerne. Hvilket privilegiun at være medlem af Guds fam.

Skolen fungere rigtigt godt, eleverne synes at trives. Vi har været med til Lærer kom sammen,det er hver søndag og på skift hos de forskellige lærerer. De syntes også at have det godt socialt, snakken og latteren gik /lød bare.

Jeg vil slutte for denne gang, håber alle har der godt.

Kærlig hilsen og knus fra
Jens og Kirsten