Jens & Kirstens hjemmeside

Så er det igen blevet Julebrevstid. Og I ønskes alle en rigtig velsignet jul og godt nytår.

Det er tiden vi ser tilbage og mindes hvad året har bragt af forskellige oplevelser, glade som mindre glade.

Lige efter nytår rejste Britta med fam. til Tanzania. Der blev meget tomt, og vi savnede dem meget i begyndelsen. Det gjorde ond når der kom en SMS der fortalte nu havde den og den fået malaria. Jeg tror de alle har haft en omgang, men det kan heldigvis behandles med det samme.

I beg. var vi i kontakt med hinanden næsten dagligt, da sprogskolen var overstået måtte vi til at nøjes med hver 14 dag.

Det er andre tider end da vi var i Bangladesh, tak og lov for det. Selv herfra kan vi få SMS'er.

Så var der Jens's fødselsdags fest, det blev for ham en rigtig god fest som han stadig glæder sig over.

For nogle af pengene er der købt bibler til undervisningen i skolen, det beløb I gav til Christian's arbejde rækker langt, og der er flere ting på ønskelisten.

Vi nyder rigtig meget at være i Bangladesh igen og i nærheden af Christian. Vi bor i et gæsterum uden køkken. Så vi spiser sammen med Christian, som har en til at lave mad og gøre lidt rent for ham. Vi bruger meget tid på hospitalet, hvor vi gerne må besøge patienter og bede for dem, hvilket er meget naturligt her. Man tror selvfølgelig på en Gud. De fleste beder til Allah naturligvis. Man har jo lov at bede til hvem man vil.

Vi har besøgt gamle venner, og et par menigheder hvor de fleste igen var gået tilbage til Hinduismen. - Det var jo meget trist.

Men vi har da også haft gode oplevelser.

Bl. andet i en landsby hvor Susil Biswas, som var evangelist mens vi var her for mere end 20 år siden, bor. Han havde et stykke land som kun han troede der kunne gro noget særligt på fordi det var meget sandet.

Han havde fået lidt penge af en dame fra New Zealand som havde tiltro til ham. For de penge har han bygget et flot børnehjem, hvor der var 15 for os at se glade drenge der også havde det godt. De går i skole, læser lektier og hjælper til i den store have, hvor det bugnede med store frugttræer. Og for enden af jordstykket havde 3 - 4 fattige familier fået huse at bo i.

Det har været fint vejr hele tiden medens vi har været her, varmt om dagen og koldt om natten, da der ikke er varme i husene. Så ind til kl. ca. 10 om formiddagen må vi pakke os lidt ind for ikke at gå til øøhh!! Nå.- vi har det utrolig godt, har ikke været syge bortset fra en kort omgang influenza. Det er lige så træls som hjemme i DK.

I dag er der skolefest med julespil og andre happenings. Derefter er der ferie til den 8 jan.

Christian har gruelig travlt, der er ca. 60 børn og 5-6 lærere foruden Christian. Der er 8. klasse trin.

I julen skal vi være her. Christian tager til Tanzania for at være sammen med sin bror Martin og Britta med fam der rejste derned i jan. for snart et år siden. Det er en gammel aftale så det vil vi ikke lave om på. Og så trænger han til at komme lidt væk, og se noget andet.

Det har været en træls tid for ham og andre med visa situationen, meget bedre bliver det nok ikke sidst i jan. hvor det visa der blev givet kun gælder til sidst i jan.

Vi flettede julehjerter med nogle af skolebørnene og det slog mig, at hjerter som vi dekorere med er et symbol på kærlighed og det er det Julens budskab handler om. Gud viste os sin kærlighed ved at sende sin søn Jesus Kristus. Ikke kun for hyrderne på Bethelems marker, men også for os af i dag. Her i Bangladesh og hjemme i Danmark, ja til hele verden.

Må den fred Englene sang om julenat for hyrderne på Bethlehems marker fylde alle hjem og hjerte denne jul.

Mange kærlige hilsner fra

Christian, Jens og Kirsten