Jens & Kirstens hjemmeside

Kære Venner!
Vi håber I alle har haft en god jul og er kommet godt ind i det nye år.
Det er ved at være længe siden vi ladet høre fra os. Vi har haft en god jul her på LAMB sammen med alle de enlige(ugifte) jule aften.
Juledag begyndte med en festlig gudstjeneste og den varede ca 2 timer. Der var forskellige indslag med sang på Engelsk, santali, og selvfølgelig bengali. Børnene og en ungdomsgruppe sang og spillede. Jens holdt juleprædiken, på bengali det gjorde han godt.
Mellem jul og nytår tog vi til Chapainawabganj. Der var vi de første år af vores tid i Bangladesh.
Vi traf mange som vi kendte men der var også mange der kendte os, men vi kunne ikke genkende dem da de var blevet voksne siden vi havde set dem sidst, ja nogle var endda blevet bedstemødre. Herude bliver pigerne som reglen gift når de er omkring 15-18 år, kun dem der stadig går i skole enten det er det der svare til vores efterskole eller gymnasier, der er også nogle der går videre til universitetet og derfor venter til de er noget ældre inden giftermål og børn.
Jeg så en meget ung mor den anden dag på hospitalet, hun havde lige født, hun var sikkert ikke mere end 15 år. Hun vidste ikke selv hvor gammel hun var.
Det var godt at besøge venner, vi fik lov til at tage afsked med en som havde været dørvagt ved den mor og barn klinik Kirsten arbejdede.
Da vi kom til hans hjem var han meget syg. han lå på et slidt kludetæppe på lergulvet og med et vattæppe over sig, i et lille rum for sig selv. Da Jens bad for han og spurgte om han gerne ville hjem til Jesus var hans første : “Ja , jeg kan ikke holde det ud længere.” Han døde om natten. Vi var glade for vi kunne være der og være med til begravelsen. Senere har vi fået at vide havde vi ikke været der var han nok blevet begravet på hinduvis. Hans kone siges at være blevet hindu igen, kommer aldrig i kirken og den afdøde havde heller ikke været der meget længe.
Nytårsaften var vi her på LAMB og lige efter tog vi til Birganj hvor vi besøgte Åmita’s fam. Åmita er fra Birganj blev gift med Ole Mikael fra Århus, og bor nu i Ålborg.
Vi blev virkelig godt modtaget i Birganj af Åmita’s fam. og vi var der 2 dage.
Fam. bor i et godt hus i Birganj by, de har hønsefarm med godt 40 høns i bure. Åmita’s søster og fam. bor lige i nærheden.
Medens vi var der besøgte vi et par menigheder, og fik snakket med flere der også kendte os fra da vi var her.
Håber det er godt vi bare lige kommer på et kort besøg og så smutter igen. Vi kan ikke løse deres problemer hverken deres daglige eller de kirkelige. Kun bede for dem.
Det var en opmuntring at se(Bangladesh Lutherske Kirke) BLC’s kirkecenter i Birganj.
Her fra udgik der en masse socialt arbejde,  forskellige håndværks uddannelser, som tømre, snedker, smede, skrædder.  Andre former for træning som, hønsehold, geder, en ko eller grønsags dyrkning, til dem der får mikro lån, så de kan starte små industri hjemme i deres egne hjem/landsbyer
Bangladesk er ramt af tæt tåge der gør at det er meget koldt når ikke solen kan komme frem.
Mange især børn bliver syge af lungebetændelse, meningitis og andre relaterede sygdomme. Der er også en del børn, der falder ind i det bål der bliver tændt for at holde varmen, der bliver alvorligt forbrændte i denne tid, nogle overlever ikke