Jens & Kirstens hjemmeside

Kære Venner!

Så kom dagen hvor vi kunne skrive det første brev her fra Bangladesh.

Efter flere dage med at vente på alle brikker skulle falde på plads kunne billetterne til Bangladesh printes ud den 15 nov. kl 16.

Vi stod tidligt op for at kunne være i Københavns lufthavn 8,45 den 16 nov.
Det var Lene der kørte os, hun kunne så ved samme lejlighed køre et "Rugbrød" til Fyn. Vi kan kun varm anbefale Lene som chauffør. Selv om vi måtte have 35 kg. med hver var det svært at holde sig indenfor, vi fik lov til at have et par ekstra med. Christian kunne få marcipan og nugat til at lave julekonfekt af.

Torsdag morgen kl 06,23 Bangladesh tid satte flyet hjulene på bangladesisk jord. Det havde været en behagelig tur hele vejen. Der var flest Bengaler med ombord så sproget lød i vore øre inden vi nåede herud.

Der er sket meget siden vi var her for 5 år siden, der er mere rent, det skyldes helt sikkert ar det lige har været Eid, muslimernes største højtid efter en måneds faste, og at der lige har været et møde for en del østlande SAARH.
Lufthavnen er stor og flot den ligner en europæisk lufthavn med alle de duty fri forretninger. Det tager bare en tid så lang at komme igennem tolden. Hvorfor tjae!!!!

Christian stod og ventede på os og han havde bil, så det var let at komme ind til hvor vi skulle være indtil på lørdag.

Vi bor hos præsten for den Internationale Kirke her i Dhaka Richard and Carol Waddel, et hyggeligt par fra Sydafrika.
Dagen har vi brugt sammen med Christian til at handle i han havde en liste så lang, men hvad gør det når han finder det han er sendt for.
Trafikken er en oplevelse for sig, alle køre ud og ind mellem hinanden, der er en "skøn koncert" fra dem der har en bil eller babytaxi, "anden" instrumentet er riksaw'ernes cykleklokker. Ind imellem kommer der et stort
fly der kan overdøve de fleste andre lyde. Vi så enkelte tigger børn og voksne.

Mandag den 21 nov.

Vi er nu godt ankommet til LAMB, har hilst på en masse folk både udlændinge og nationale, det går rimeligt med at forstå og tale bengali dejligt, lige nu får vi en kop dejlig bangla the uhm : - ).
Turen op til LAMB med toget gik også godt, vi havde en kupe for os selv, så vi kunne bare brede os som vi ønskede. Vi sov også da der var en køje over sæderne der kunne slåes ned. Med op fulgtes vi med Chris der er dokter på
LAMB, hendes speciale der Comunity Healt Care. hvor hun især har ansvar for at uddanne bengaler til bedre at tage vare på de især fortidligt fødte børn.

Det er dejligt at være her igen, det ser ud som om der ikke er den fattigdom som før. Folk er bedre klædt, husene er mange steder bygget af tin plader ( jeg vil dog nødig bo i sådant et hus).
I Dhaka var der meget renere end vi har set før, biler og babytaxier var i bedre stand, babytaxierne er nu gasdrevet så de forurener ikke som de gamle totakts diseldrevne gjorde. Busserne er stadigvæk gamle vrag at se på, og
går en bil i stykker ja så bliver den stående der den gik i stå til den kan køre igen. Falk er ikke opfundet i BD endnu, kun ambulancer.
Lige uden for hvor vi bor køre de ler, til fremstilling af mursten, med traktor, men vognen læsses med håndkraft.

Da vi kom til landet og ville sende beskeder hjem og til jer om vores ankomst var der bare ingen af vore tlf. og computer der fungerede. Der skulle nye tlf. kort til vore tlf. men de kan åbenbart ikke modtage SMF.
Først igår fik vi forbindelse til Bedstemor og Karen Marie og Kurt ved at ringe. De har det godt.

Så troede jeg at den ledning som er til fars barbermasline kunne bruges til computeren, men ak nej, heldigvis havde Chr. en der kunne, så nu kan jeg skrive breve igen.

Vi har fået et dejligt værelse og bad i kirkens gæstehus, sengen er ikke så hård som for 20 år siden og denne gang har jeg ikke fået loppebid som jeg plejer når vi kommer herud dejligt, det er kun myggene det er efter os.

Jens har det rigtig godt med at være her, føler ingen besvær i det hele taget. Vi er bare så taknemmelige over at vi kan være her igen og i længere tid denne gang. Der er virkeligt blevet bedt for oncel Christian's father af alle herude. Gud har hørt bønnerne. Hvilket privilegiun at være medlem af Guds fam.

Skolen fungere rigtigt godt, eleverne synes at trives. Vi har været med til Lærer kom sammen,det er hver søndag og på skift hos de forskellige lærerer. De syntes også at have det godt socialt, snakken og latteren gik /lød bare.

Jeg vil slutte for denne gang, håber alle har der godt.

Kærlig hilsen og knus fra
Jens og Kirsten

Kære Venner!

Jeg lovede at skrive når vi var godt ankommet til Bangladesh.

Efter planen skulle vi være rejst men! men! Planerne går ikke altid som vi håber. Det gjorde de heller ikke for os denne gang.
Da vi fik vore vaccinationer for at kunne rejse til Bangladesh blev vi lige tjekket om vi var sunde og raske. Vi fik at vide at Jens havde et lavt blodtryk, men det var ikke ikke alarmerende.
Kun fordi Jens sagde han følte sig træt, og at når han cyklede op ad bakker så kunne det godt sortne for øjnene, blev han sendt til hjerte specialist som først kunne undersøge Jens den 29. august. Da blev det klart at Jens skulle have en pacemaker, han blev indlagt akut samme dag og bare 4 timer efter han var blevet indlagt var den sat ind. Det hele gik så hurtigt, vi næsten ikke fattede hvad der var sket. Vi havde ingen anelse om hvor galt det egentlig stod til med Jens's helbred. Dog anede vi der var noget galt i weekenden før undersøgelsen, men om det var gement træthed ovenpå forberedelserne til fødselsdagen og det med at få alle ting på plads inden afrejsen vidste vi ikke.
Jens spurgte sygeplejersken om det var fordi vi havde planer om at skulle til Bangladesh, det gik så hurtigt. Det sagde hun nej til, men fortalte at det bar fordi der var fare for, at hvis han besvimede og i faldet slog hovedet, så kunne det være livstruende.

Nu er Jens frisk igen og har ligesom fået livet og livsmodet tilbage.

Hvornår vi så kan rejse ved vi ikke helt endnu, men forhåbentligt sidst i denne måned. Der er problemer med forsikringen, de vil ikke lade os rejse, selv om lægerne siger vi godt kan tage af sted når såret er helet op og stingene fjernet. Men nu får vi se, vi vil prøve andre selskaber.

Alt i alt er vi Gud så taknemlig for at vi ikke var kommet af sted inden Jens havde været ved hjertespecialist, for hvad kunne der ikke være sket i Bangladesh?

Vi har fået lov at erfarer at løftet fra Esajas 46 v. 3b og 4 er sandt (”Lige fra fødselen blev I løftet op, I blev båret fra moders liv. Til I bliver gamle, er jeg den samme, til I bliver grå bærer jeg jer. Det har jeg gjort, og jeg vil stadig løfte jer, bære jer og bringe jer i sikkerhed”). Det holder, selv om det gør ondt ikke at kunne komme af sted nu.

Næste gang vi skriver håber vi det bliver fra Bangladesh.

Tak om I vil være med til at bede om vi må komme af sted når lægerne giver grønt lys.
Bed også for Christian som havde haft så travlt med at få en bolig til os, og glædet sig til vi skulle komme.

Kærlig hilsen fra Jens og Kirsten.

Kære alle!

Der er nu kun en uge til vi rejser en tur til Bangladesh for at besøge Christian. Det bliver en længere tur da vi har besluttet at blive der i 3 mdr.
Tiden derude vil vi bruge til bl.a at besøge venner fra  vor tid i Bangladesh. Dog er det meningen vi vil gå ind i forefaldent arbejde på LAMB. Der er ønske om at give kokken et madlavnings kursus, så nogle af Kirsten's favorit opskrifter skal med.

Forud for rejsen har der været mange forbredelser. Det største arbejde var dog forberedelserne til Jens's 70 års fødselsdag, som vi fejrede den 20 august, med en grillfest i haven Elleparken 136. Det er noget af en satsning med havefest. Bliver vejret som det plejer i midten af august? Eller hvad? Det er jo bestemt, at fra næste år skal skoleferien rykkes, da varmen er kommet når skolerne er begyndt igen. Men derfor behøver det jo ikke at blive som det har været årene før. Det er ingen hemmelighed at vi bad meget for det gode vejr, da det i dagene inden ikke så alt for godt ud. I tilfælde af regn havde vi sat 3 telte op så det dannede et stort telt.  Det var et dejligt vejr til at gå i skoven, spille "Kongespil" eller hyggesnakke med hinanden og med "Grillmestrene."  Et fantastisk flot vejr, alle nød det, "Grillmesterne" kunne stå ude i solen og selv blive "stegt" sammen med grisen. Der var vore overboer der stod for grillene og de og 4 damer gjorde et fantastisk arbejde, så det blev virkelig en dejlig dag, vi vil se tilbage på med glæde.
En stor tak til jer der kom og var med til at gøre dagen festlig, uden jer var der ingen fest. Når vi kommer til Bangladesh og ved hvad Jens's fødselsdagsgave skal bruges til vil vi fortælle om det. Der er mange ønsker der kan blive opfyldt.

Der blev også tid til en week-end på Hotel Nyborg Strand for Kirsten. Det var SMF's( Sundhedspersonalets Missions Forbund) årsmøde. Et par formiddagsbibelskole med Jonathan Conrathe fra England. En kusine og fætter fest i Esbjerg, Jens's fam.
Jens's mor Sanne der er næsten 102 år besøges jævnligt, hun følger nøje med i vore, såvel som børnebørn og oldebørns liv og færden. De er nu også flinke til at holde hende orienteret gennem breve og besøg.
Genbrugsbutikkerne Vejlbjergvej  (Jens) og Ekkodalen (Kirsten) har der også været tid til. Nu rejser vi fra det hele og der er kommet en afløser for Kirsten ,dejligt, så er det meget lettere at give slip.

Huset, haven og høns og kyllinger  bliver passet af Gaby og Mikael, der er vore overboer. Alt er i gode hænder hvad vi er utroligt glade for.